USA tog stafetrevanche i Berlin

USA oplevede en kæmpe fiasko ved VM i atletik, da hverken herrerne eller damerne formåede at komme i finalen på 4x100-meter-stafet. Men på sidstedagen af VM tog amerikanerne revanche og vandt de to 4x400-meter-stafetter.

Da Brittney Reese tidligere på søndagen vandt guld til USA i kvindernes længdespring betød det, at USA blev den mest vindende nation ved VM med 10 guldmedaljer. Jamaica anført af verdens hurtigste mand, Usain Bolt, fik syv guldmedaljer, mens både Kenya og Rusland rejser hjem med fire guldmedaljer.

Norge fik en enkelt guldmedalje, og den blev vundet på sidstedagen af spydkasteren Andreas Thorkildsen.

/ritzau/

Efter ikke at have kvalificeret sig til finalerne i de korte stafetter tog amerikanerne revanche og vandt de lange stafetter på sidstedagen af VM i atletik.

Offentliggjort Sidst opdateret