Usada om angrende Armstrong: Det var på tide
Det amerikanske antidopingagentur, Usada, kalder Lance Armstrongs opsigtvækkende dopingindrømmelser for "et lille skridt i den rigtige retning".
- Nu har Lance Armstrong endelig erkendt, at hans cykelkarriere byggede på en stærk kombination af doping og bedrag, siger Travis Tygart, chefen for Usada, som opfordrer Armstrong til at gå hele vejen:
- Hvis han oprigtigt vil gøre op med tidligere fejl, så må han under ed vidne om det fulde omfang af dopingmisbruget.
Natten til fredag indrømmede Armstrong, at han var dopet under alle sine syv Tour de France-triumfer fra 1999-2005.
Det var netop Usada, som i efteråret sidste år fældede Armstrong med en 1000 sider lang rapport - her stod flere af cykelrytterens tidligere holdkammerater frem og fortalte om, hvordan de selv og deres holdkaptajn fyldte sig med præstationsfremmede stoffer.
Armstrong har tidligere kaldt Usadas efterforskning for "en heksejagt" og anklaget chefen Tygart og Usada-kollegerne for at have svoret "blodhævn" over ham.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker