Usain Bolt er blevet testet positiv for coronavirus
- Jeg prøver at være ansvarlig, og jeg vil blive indendørs for at være sikker. Jeg har ingen symptomer, men jeg vil gå i selvkarantæne og vente på et svar, sagde Usain Bolt i en video tidligere mandag, hvor han tilsyneladende lå i sin seng. (Arkivfoto.) Foto: Benoit Tessier/Reuters
Benoit Tessier/Reuters
Verdensrekordholderen i 100- og 200-meterløb er blevet testet coronapositiv få dage efter stor fest.
Verdensrekordholderen og den ottedobbelte OL-guldvinder Usain Bolt er testet positiv for coronavirus.
Det oplyser det jamaicanske sundhedsministerium sent mandag lokal tid.
Han befinder sig i isolation i sit hjem i Jamaica.
Tidligere på dagen meldte Bolt selv på sociale medier, at han var gået i karantæne og ventede på testresultater.
- Jeg prøver at være ansvarlig, og jeg vil blive indendørs for at være sikker. Jeg har ingen symptomer, men jeg vil gå i selvkarantæne og vente på et svar, sagde han i en video tidligere mandag, hvor han tilsyneladende lå i sin seng.
Bolt siger, at han tog testen lørdag. Det var dagen efter, at han fejrede sin 34-års fødselsdagsfest.
I weekenden florerede en video fra Usain Bolts fødselsdagsfest, hvor en masse glade mennesker drak og dansede uden at holde social afstand og bære masker.
Mange fans ønsker Bolt god bedring på sociale medier, mens andre beskylder ham for ikke at have passet ordentligt på.
Usain Bolt indstillede sin internationale karriere efter VM i 2017. Han er verdensrekordholder i 100-meterløb og 200-meterløb.
Der har været over 60 nye smittetilfælde om dagen i Jamaica de seneste fire dage. For få uger siden var der omkring ti om dagen.
Myndighederne har blandt andet tilskrevet smittestigningen genåbningen af de internationale grænser samt en weekend i august, hvor Jamaicas uafhængighed blev fejret.
Derfor er en række restriktioner blevet genindført i landet, hvor borgerne er under udgangsforbud fra klokken 19.00 til om 05.00. Genåbningen af skolerne er derudover blevet udskudt med en måned.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned