Usain Bolt foran pension: Folk tror jeg får topmave
Jamaicas Usain Bolt indstiller karrieren efter VM i London efter flere år som næsten urørlig på atletikkens sprintdistancer. Arkivfoto. Foto: /ritzau/AP/Andy Brownbill
/ritzau/AP/Andy Brownbill
Den madglade sprinter har indgået et væddemål med sine managere, der tror, at han snart vil tage på i vægt.
Mange sportsfolk tager lidt ekstra på i vægt, når de indstiller karrieren.
Det kan også blive tilfældet for sprintfænomenet Usain Bolt, når han senere på året indstiller karrieren.
Den 30-årige jamaicaner er så glad for mad, at folk rundt om ham tror, at han hurtigt begynder at bule ud.
- Jeg har et væddemål med mine managere. De tror, at jeg har fået en topmave om to år. Det kommer ikke til at ske, siger Usain Bolt til BBC.
Den britiske tv-station har talt med sprinteren forud for sommerens VM i London.
VM i august bliver Bolts sidste konkurrence på topplan, selv om han modtager mange opfordringer om at fortsætte.
- Folk ønsker, at jeg fortsætter. Men så enkelt er det ikke. Jeg har gjort det, jeg vil. Jeg har gjort noget stort for idrætten.
- Folk vil bare have mere og mere. Men som person må du beslutte dig for, at nu er det nok. Jeg vil ikke blive ved og måske begynde at tabe - for jeg hader at tabe, siger han.
Usain Bolt er indehaver af verdensrekorden på mændenes 100- og 200-meter.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker