Usain Bolt: Forskel på cykling og atletik
Foto: Vanderlei Almeida /Scanpix
Vanderlei Almeida /Scanpix
Usain Bolt er tæt på at være atletikkens svar på cykelsportens Lance Armstrong. Jamaicaneren har vundet alt inden for løb, mens Armstrong har vundet alt inden for cykling.
Armstrong er siden blev frataget sine største titler, heriblandt syv Tour de France-titler, fordi han er dømt skyldig i at have dopet sig systematisk gennem det meste af sin karriere.
26-årige Usain Bolt kan ikke forestille sig, at atletikken bliver ramt af en lige så stor dopingskandale, som cykelsporten har været ramt af Armstrong-sagen.
- Jeg mener, at der er forskel på cykelsport og atletik. Og jeg vil ikke kommentere, hvad der sker i andre sportsgrene.
- Men jeg kan sige, at mit forbund (det internationale atletikforbund, IAAF, red.) gør et godt stykke arbejde i kampen mod doping, siger Usain Bolt ifølge nyhedsbureauet dpa.
Tirsdag holdt Usain Bolt pressemøde i brasilianske Rio de Janeiro, og endnu en gang slog han fast, at han gerne vil spille fodbold efter OL i Brasilien i 2016.
- Jeg ville elske at spille fodbold. Jeg har spillet forskellige velgørenhedskampe, og jeg mener, at jeg har gjort det godt.
- Efter Rio vil jeg bare stoppe med at løbe og se, om jeg er noget værd i fodbold, siger Usain Bolt, der vil runde 30 år kort efter OL i Rio.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde