Usain Bolt forsvarer sit 200 meter-guld
Usain Bolt satte endnu en gang en streg under, at han er verdens ubestridte sprinterkonge, da han torsdag forsvarede sit OL-guld fra Beijing på 200 meteren med en historisk sejr.
Den jamaicanske løber vandt OL-titlen i tiden 19,32 sekunder - 13 hundreddele af et sekund langsommere end sin egen verdensrekord på 19,19 sekunder. Landsmændene Yohan Blake og Warren Weir vandt henholdsvis sølv og bronze.
Stadion lyste nærmest op i blitzlys, da Bolt og resten af feltet indtog det olympiske stadion. Og publikums lysshow fortsatte i de mere end 10 minutter, der gik fra, Bolt entrede arenaen, til han kunne råbe sin vinderjubel ud. Og slutte af med en omgang armbøjninger.
Som altid var Bolt selvsikkerheden selv, inden han satte fødderne i startblokken. Selv om han er blevet presset hårdt i denne sæson af sin træningsmakker Yohan Blake, så havde han overskud til sine sædvanlige attituder.
Med hænderne fik Bolt vist, at publikum bare skulle tage den med ro - selvfølgelig skulle han nok vinde.
Og da de to suveræne jamaicanere løb side og side på de sidste meter - naturligvis med Bolt et par meter foran - så løftede guldvinderen lige en finger og kiggede Yohan Blake i øjnene for ligesom at sætte hierarkiet på plads.
Bolt nappede i sidste weekend også 100 meter-guldet ved legene i London, og på lørdag har han chancen for at vinde sit tredje guld, når der er finale i 4x100 meter-stafet.
Bolt er den første atlet, der både tager guld i 200 meter og 100 meter to OL i træk.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde