Usain Bolt indstiller sæsonen før tid
Den jamaicanske supersprinter tager en pause og er først tilbage på løbebanen i 2016.
Sæsonen er slut for supersprinteren Usain Bolt, der i august triumferede med tre guldmedaljer ved VM i Beijing.
Jamaicaneren har haft et par år med store skadesproblemer, og nu har han valgt at gå i vinterhi for at blive helt frisk i 2016, hvor OL i Rio de Janeiro bliver det store højdepunkt.
- Efter de spændende uger ved VM i Beijing har jeg besluttet, at jeg ikke løber flere løb i 2015, skriver Bolt på Facebook.
- Jeg tænker allerede på næste sæson og OL i Rio, hvor jeg vil forsøge at forsvare mine titler på 100 meter, 200 meter og 4x100 meter, lyder det fra verdensrekordholderen.
Usain Bolt har i de senere år holdt lange skadespauser, men har hidtil formået at være frisk til de største begivenheder.
Den 29-årige hurtigløber kan prale af seks OL-guld og 11 gange guld ved verdensmesterskaberne.
- Jeg tager nu en kort pause fra træningen for at lade batterierne op, men jeg vil genoptage grundtræningen i næste måned, siger Bolt.
Beslutningen om at afslutte sæsonen nu betyder, at han ikke kommer til start i fredagens Diamond League-stævne i Bruxelles, hvor han skulle have været til start på 200-meteren.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker