Usain Bolt ser stadig sig selv som verdens hurtigste
Usain Bolt ser stadig sig selv som verdens hurtigste Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Fem sprintere har løbet hurtigere end Usain Bolt på 100 meter i år, men Bolt ser stadig sig selv som hurtigst.
Sprinterfænomenet Usain Bolt mener ikke, der kan være tvivl om, at han stadig er verdens hurtigste mand, selv om han i år kun står noteret for den sjettebedste tid i verden.
Det siger Bolt, efter han fredag satte sin bedste tid i år, da han løb 100 meter på 9,87 sekunder ved et Diamond League-stævne i London.
- Jeg har aldrig været nummer to. Jeg er stadig nummer et, og det vil jeg fortsætte med at være, indtil jeg trækker mig tilbage. Det er planen, siger den selvsikre sprinter fra Jamaica.
Og på sin vis har Bolt ret i, han er verdens hurtigste, da han er indehaver af verdensrekorden på både 100 og 200 meter distancen.
Men før fredagens løb havde Bolt endnu ikke været under 10 sekunder på 100 meteren i år, mens en af hans største konkurrenter Justin Gatlin blandt havde løbet 9,74, 9,75 (to gange) og 9,78 sekunder.
Havde det ikke været for starten fredag, så kunne Bolt godt have matche de tider, mener han selv.
- Jeg troede, at jeg ville løbe stærkt i finalen, men jeg fik en dårlig start. Jeg satsede ikke på en bestemt tid, men jeg ved, at jeg kunne være hurtigere, hvis jeg havde fået en anderledes start, siger Bolt, der er optimistisk frem mod VM i Beijing i slutningen af august.
- Det hjælper på selvtilliden. Jeg har lagt meget arbejde i min træning, og det kan jeg se ude på banen, så det ser bestemt godt ud, siger Usain Bolt.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker