Usain Bolt tog ingen chancer, da han oven på sin diskvalifikation for tyvstart i mændenes 100-meter-finale ved atletik-VM skulle løbe indledende heat på 200-meter-distancen.
Jamaicaneren var næstlangsomst ude af startblokken af samtlige 53 deltagere, men formåede alligevel at komme først over stregen i sit heat i tiden 20,30 sekunder.
Der var endda overskud til at kigge sig tilbage flere gange og til at stoppe med at løbe igennem på de sidste meter.
Derimod havde OL-guldvinderen og den regerende verdensmester ikke tid og lyst til at snakke med pressen bagefter.
Det havde Walter Dix til gengæld. Sølvvinderen fra 100-meteren gik også forholdsvist smertefrit videre til semifinalerne og kunne ikke lade være med at drille sin jamaicanske konkurrent en smule.
- Jeg føler, at 200-meteren er min stærkeste disciplin i år, og jeg tror på guldet.
- Jeg er ikke sikker på, hvor klar Usain er. Han var ret langsom, og jeg tror at det bliver sværere for ham i år, siger amerikaneren.
Også franske Christian Lemaitre er sikkert videre til semifinalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned