Usain Bolt vinder 150-meter-løb på Copacabana
Det er ikke noget særligt, at verdens hurtigste mand Usain Bolt vinder et løb for sprintere.
Det særlige ved søndagens sejr var, at distancen var 150 meter, og den blev afviklet på Copacabana-stranden i den brasilianske by Rio de Janeiro.
Den 26-årige jamaicaner vandt i tiden 14.42 sekunder, hvilket ikke var nok til at slå hans egen rekord på den prestigefulde, men sjældent afviklede distance.
Usain Bolt satte verdensrekord i Manchester i England i 2009, da han løb i tiden 14.35 sekunder.
I søndagens løb kom antiguaneren Daniel Beiley ind på andenpladsen i tiden 14.88 sekunder, mens hjemmebanehelten Bruno Lins løb i 14.91 sekunder.
Der var 3000 tilskuere til løbet på den kendte strand, hvor løbebanen var sat op særligt til lejligheden.
Efter løbet smed Bolt sin ene sko, men det kom han til at fortryde, da han skulle gå tilbage på banen, som var meget varm. Han fik så en ny sko at gå på.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker