Usain Bolts agent: Jeg køber hans tøj
Verdens hurtigste mand, jamaicanske Usain Bolt, har siden 2003 haft Ricky Simms som agent. Og det er et job, der spænder meget bredt.
Det fortæller Simms i et interview med BBC.
- Vi gør mange ting for Usain og andre af vores klienter. Det er ikke alt sammen forretningsmæssige ting.
- Vi køber flybilletter, biler, playstations, jakkesæt - alt muligt, siger Ricky Simms.
- Den ene time laver jeg måske noget management for ham, den næste time laver jeg agentarbejde for ham. Og på andre tidspunkter arbejder jeg som storebror for ham, siger den irske agent.
Ricky Simms job handler i bund og grund om at gøre livet så nemt så muligt for Usain Bolt.
- Vi forsøger altid at forberede ham, som var han præsident for et land.
- Hvis han stiller op til et interview, så forbereder vi ham på, hvilke spørgsmål han kan få. Når han skal møde folk, så giver vi ham baggrundsinformation om de personer, så han ved, hvad han taler om, siger Simms.
Ricky Simms oplyser, at det var planen, at det jamaicanske sprintfænomen skulle have læst på universitetet i USA. Men han havde ikke lyst til at bo i USA's koldere temperaturer, og derfor valgte Bolt at blive professionel atlet i 2003.
Usain Bolt har vundet seks guldmedaljer ved OL og er indehaver af verdensrekorden på 100- og 200-meteren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde