USA's fodboldpræsident trækker sig før retssag
Carlos Cordeiro er færdig som præsident for fodboldforbundet i USA. (Arkivfoto) Foto: Orlando Ramirez/Ritzau Scanpix
Orlando Ramirez/Ritzau Scanpix
Carlos Cordeiro har valgt at trække sig som præsident for fodboldforbund få måneder før retssag.
USA's fodboldpræsident, Carlos Cordeiro, trækker sig få måneder før retssag.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det kvindelige fodboldlandshold i USA har sagsøgt Det Amerikanske Fodboldforbund. Og en retssag er sat til at begynde 5. maj.
Kvinderne mener, at forbundet diskriminerer på baggrund af køn, da kvinderne ikke får samme løn eller har samme arbejdsforhold.
Forbundet har forklaret, at herrelandsholdsspillerne bærer et større ansvar end kvinderne. Og at deres arbejde kræver "kvaliteter på et højere niveau i forhold til tempo og styrke".
Den formulering har mødt hård kritik. Og det tager Cordeiro nu konsekvensen af.
- Argumenterne og sproget i den retlige indberetning forårsagede stor forargelse og smerte - specielt for vores ekstraordinære kvindelandsholdsspillere, som fortjener bedre.
- Det var uacceptabelt og utilgiveligt. Jeg havde ikke mulighed for at gennemse vores respons i sin fulde længde, før det blev indgivet. Og det tager jeg ansvaret for, siger han i en udtalelse.
Kvinderne svarede igen på forbundets formulering ved at varme op med trøjen på vrangen før en kamp onsdag. Og flere af sponsorerne forholdt sig også kritisk til formuleringen.
- Forbundet må ændre sig og sørge for at støtte og betale ligeløn, siger kvindernes talsmand, Molly Levinsen.
Forbundet har udpeget vicepræsident Cindy Parlow Cone som konstitueret præsident. Hun bliver dermed den første kvindelige præsident for Det Amerikanske Fodboldforbund.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde