Useedet hollænder sender Carlos Alcaraz ud af US Open i tre sæt
Carlos Alcaraz nåede kun to kampe ved årets US Open. Den useedede hollænder Botic van de Zandschulp slog ham i tre sæt i turneringens anden runde. Foto: Matthew Stockman/Ritzau Scanpix
Hollandske Botic van de Zandschulp overrasker og slår Carlos Alcaraz ud af anden runde af US Open i New York.
Verdensranglistens nummer tre, spanske Carlos Alcaraz, er færdig ved grand slam-turneringen US Open, efter at han er blevet besejret af den useedede Botic van de Zandschulp fra Holland.
Botic van de Zandschulp, som ligger på verdensranglistens nummer 74, smed ikke et eneste sæt og kunne lukke kampen efter bare 2 timer og 21 minutter.
Hollænderen vandt med cifrene 6-1, 7-5, 6-4.
Han kan dermed se frem til et opgør mod Jack Draper fra Storbritannien, som slog argentinske Facundo Diaz Acosta.
For Carlos Alcaraz er der uden tvivl tale om en stor skuffelse.
Det er det tidligste, han er gået ud af en grand slam-turnering, siden han tabte i anden runde i Wimbledon i 2021.
Han har desuden allerede vundet grand slam-turneringerne French Open og Wimbledon i år og kunne være blevet bare den tredje herrespiller i tennishistorien til at vinde de to og US Open i en enkelt sæson på ATP-touren.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde