Usikkerhed om corona aflyser speedwaygrandprix i Cardiff
Danske Leon Madsen med rød hjelmfarve kommer ikke til at køre i Cardiff i år. Grandprixet er således blevet aflyst. (Arkivfoto) Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Sportxpress/Ritzau Scanpix
For anden gang på få dage har Det Internationale Motorsportsforbund aflyst et løb i VM-serien i speedway.
Det britiske speedwaygrandprix i Cardiff er blevet aflyst.
Det oplyser Det Internationale Motorcykelforbund (FIM) i en pressemeddelelse.
Grandprixet var planlagt til 17. juli.
Det er anden gang på få dage, at FIM har set sig nødsaget til at aflyse et grandprix i VM-kalenderen. Onsdag var det sæsonens første løb i Tyskland, der blev aflyst.
Årsagen til aflysningen i den walisiske hovedstad er usikkerheder om, hvordan coronapandemien kan påvirke muligheden for at afvikle større begivenheder.
Grandprixet i Cardiff er som regel et stort tilløbsstykke. Løbet køres på Principality Stadium, som kan huse 62.500 tilskuere til speedway.
Det er på den måde det største løb i kalenderen.
Der er aktuelt otte løb tilbage i VM-kalenderen. FIM har endnu ikke meldt ud, hvor det ene af løbene skal køres.
VM-arrangørerne tilkendegav onsdag, at de stadig håber på at udfylde huller i speedwaykalenderen, så sæsonen byder på 11 VM-grandprixer inden sæsonafslutningen i oktober.
Det første løb bliver kørt 5. juni i Tjekkiet. Vojens er vært ved det danske grandprix i september.
Leon Madsen og Anders Thomsen er Danmarks repræsentanter i VM-serien.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie