Ingen kan tilsyneladende stoppe Novak Djokovic for tiden.
Serberen fejer enhver modstand til side, og søndagens finale ved tennisturneringen Madrid Open var ingen undtagelse.
Her var det sågar verdens nummer ét, Rafael Nadal, der stod på den anden side af nettet. Spanieren kunne dog ikke bremse Djokovic, der vandt med sætcifrene 7-5 og 6-4. Det er Djokovics sjette turneringssejr i år.
Dermed led Nadal samme skæbne som Djokovics 31 forrige modstandere i år. Serberen, der ligger nummer to på verdensranglisten, har således vundet samtlige sine 32 kampe siden årsskiftet.
Én sejr mere, og han når op på siden af Björn Borg, der har vundet næstflest kampe i træk fra begyndelse af en ny sæson.
Skal Djokovic hente rekordholderen John McEnroe er sejrsrækken dog nødt til at fortsætte et stykke tid endnu. I 1984 var amerikaneren ubesejret i 42 kampe i træk fra sæsonstart.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker