Peter Utaka holdt lørdag liv i OB's forhåbninger om at vinde det danske mesterskab ved at score sejrsmålet, da fynboerne på hjemmebane slog Silkeborg med 1-0.
Utaka afgjorde kampen, da han 20 minutter før slutfløjt headede bolden over målstregen i forbindelse med et frispark.
Træner Lars Olsens mandskab gjorde det bedre end længe, men havde svært ved at udnytte det pres, som gæsterne blev sat under.
OB skabte således kun et fåtal af målchancer. Anfører Chris Sørensen havde to gode skudforsøg, mens Utaka umiddelbart efter pausen var tæt på at score efter en dribletur.
Så selv om fynboerne havde megen boldbesiddelse, så var Silkeborg faktisk mest nærgående før pausen.
Først var Rajko Lekic tæt på med et hovedstød efter hjørnespark og lidt senere på et frisparksforsøg, som gav OB-keeper Alexander Lund Hansen problemer.
Generelt havde Lund Hansen, der afløser den skadede Roy Carroll i målet, flere usikre indgreb.
Silkeborg forsøgte frem til slutfløjt at få en udligning, men det lykkedes hjemmeholdet at holde stand.
Sejren betyder, at OB er tre point efter topholdet FC København, der søndag møder AaB i Parken. Efter den igangværende spillerunde resterer der fire kampe af sæsonen.
Silkeborg har med nederlaget tabt fire kampe i træk.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker