Utilfreds Dybala leder Juventus mod pligtsejr hjemme
Paulo Dybala stirrer intenst ud mod tribunerne - angiveligt for at tilkendegive sin utilfredshed med Juventus-ledelsen, som ifølge argentineren er løbet fra en mundtlig aftale med ham. Foto: Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix
Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix
Paulo Dybala viste tydeligt sin utilfredshed med klubledelsen, da han scorede i sejren mod Udinese.
Juventus tog lørdag en forventet sejr hjemme mod Udinese. De tre point blev hentet via en 2-0-sejr.
Sejren fastholder Juventus på femtepladsen i Serie A, hvor holdet er a point med Atalanta på fjerdepladsen. Joakim Mæhles Bergamo-klub har dog spillet to kampe færre.
Anfører Paulo Dybala og Weston McKennie stod for Juventus-målene, og især førstnævntes mål samt ageren efterfølgende vil trække overskrifter.
Hjemmeholdet var i nogenlunde kontrol uden på nogen måde at imponere stort spillemæssigt selv.
Udinese kom ikke frem til ret meget, men Juventus havde også selv svært ved at spille sig igennem til store muligheder.
Efter små 20 minutter spillede Moise Kean elegant bolden videre til anfører Paulo Dybala, som lidt heldigt fik den med igennem forsvaret.
Alene igennem svigtede den vævre argentiner ikke. Han placerede bolden højt i målet, men det var mere hans jubelscene, som tiltrak sig opmærksomhed. Eller den manglende jubel nærmere.
Rygterne på de sociale medier går på, at Dybala er stærkt utilfreds med klubledelsen. Argentineren mener, at klubben er løbet fra en mundtlig aftale om en kontraktforlængelse.
Dybala stirrede intenst ud mod tribunerne, hvor direktør Pavel Nedved og Juventus-ledelsen sad, i stedet for at juble.
Udinese bed lidt fra sig efter pausen, men Torino-holdet formåede at afværge de farlige situationer.
I stedet fik Juventus greb om kampen, og godt ti minutter før tid kom den 2-0-scoring, som forhindrede en stresset slutfase med frygt for pointtab.
Mattia De Sciglio smed et perfekt indlæg ind i panden på Weston McKennie, som uden besvær kunne heade bolden i kassen til slutresultatet.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker