Utilpas modstander giver verdensetter hurtig sejr i Paris
Iga Swiatek trøster sin ukrainske modstander. Foto: Benoit Tessier/Reuters
Iga Swiatek er kvartfinaleklar i French Open, efter at Lesia Tsurenko måtte trække sig i første sæt.
Verdens bedste kvindelige tennisspiller, polakken Iga Swiatek, mangler stadig at blive udfordret ved French Open efter at have været i aktion fire gange på det røde grus.
Mandag aften avancerede hun til kvartfinalen i grand slam-turneringen efter en usædvanlig kort dag på tenniskontoret.
Polakken førte 5-1 i første sæt over ukraineren Lesia Tsurenko, da Tsurenko følte sig utilpas og måtte trække sig.
Ved stillingen 4-1 tilkaldte ukraineren en fysioterapeut, fik tjekket sit blodtryk og gik tilbage på banen efter en pause på i alt fem minutter. Et tabt parti senere måtte Tsurenko opgive at spille kampen til ende. I alt varede kampen en halv time.
Iga Swiatek vandt sine tre første kampe i turneringen i overlegen stil, og fire af hendes seks vundne sæt har været med cifrene 6-0.
Hun kan se frem til at få væsentligt hårdere modstand i kvartfinalen, hvor sjetteseedede Coco Gauff venter.
Tidligere mandag blev Beatriz Haddad Maia den første brasilianske kvinde i 55 år til at spille sig i kvartfinalerne. Det gjorde hun ved at vinde en næsten fire timer lang kamp over spanieren Sara Sorribes Tormo.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde