Utilpas Wozniacki trækker sig i dansk nederlag til Østrig
Caroline Wozniacki var bagud 0-6, 0-1, da hun trak sig fra første kamp ved Billie Jean King Cup.
Caroline Wozniackis første kamp for det kvindelige danske tennislandshold siden 2015 blev en trist en af slagsen.
Bagud 0-6, 0-1 trak den 33-årige tidligere verdensetter sig fra sin kamp mod Østrigs Sinja Kraus ved Billie Jean King Cup mandag ved middagstid.
Veteranens exit var medvirkende til, at Danmark tabte kampen mod Østrig med 1-2.
Wozniacki havde en breakbold i andet parti af andet sæt mod Kraus, der er nummer 222 på verdensranglisten, men ellers var kampen meget ensidig i østrigerens favør.
- Jeg havde det rigtig dårligt inde på banen, hvor jeg var svimmel og ikke kunne se boldene ordentligt.
- Allerede fra starten af kampen havde jeg en opkastfornemmelse, og jeg frygtede at kaste op på banen, siger Wozniacki til TV 2 Sport.
Efterfølgende svarede Clara Tauson tilbage på kollegaens åbningsnederlag. Tauson slog Julia Grabher, verdensranglistens nummer 130, med 6-2, 6-3 efter at have lavet tre servegennembrud i hvert sæt.
Tauson er selv nummer 80 på den seneste verdensrangliste og dermed Danmarks højst placerede spiller. Wozniacki er nummer 118.
Egentlig skulle de to danske profiler have spillet sammen i double mandag eftermiddag, men som følge af Wozniackis utilpashed sendte Danmark en anden konstellation på banen.
Tjansen gik i stedet til Rebecca Munk Mortensen og Johanne Svendsen, som tabte 3-6, 5-7 til Sinja Krauss og Melanie Klaffner. Den danske duo førte ellers 5-3 i andet sæt, men tabte de næste fire partier på stribe.
Dermed vandt østrigerne holdkampen samlet med 2-1.
Tirsdag og onsdag venter Ungarn og Bulgarien som de øvrige modstandere i det indledende gruppespil ved Billie Jean King Cup.
Vinderen af fireholdsgruppen er sikret oprykning til næste niveau i Billie Jean King Cup. En af de fire toere på tværs af de tre indledende grupper rykker også op.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned