Uttrup om forskel på præmiepenge: Vi hænger fast i fortiden
Cecilie Uttrup Ludwig kører på andet år for det franske FDJ-hold. (Arkivfoto) Foto: Kristof Van Accom/Ritzau Scanpix
Kristof Van Accom/Ritzau Scanpix
Præmiepengene i kvindernes cykelløb afspejler ikke sportens udvikling, mener den danske profil Cecilie Uttrup.
Cykelsporten har ramt en mur, når det gælder kvindernes løb og de præmiepenge, der udloddes i dem.
Det mener den danske cykelprofil Cecilie Uttrup Ludwig.
Dette års vinder af mændenes udgave af det belgiske løb Omloop Het Nieuwsblad, Davide Ballerini, fik 16.000 euro for sin sejr.
Anna van der Breggen, som vandt kvindernes udgave af løbet samme dag, fik knap 1000 euro.
Men det afspejler slet ikke den udvikling, kvindecykling oplever i disse år, mener Uttrup.
- Jeg siger ikke, at vi skal have det samme beløb. Men det skal være større end en tiendedel. Der er sket så meget på ti år. Dengang var der ingen kvindeløb på tv. Nu transmitteres det hele, der er et kæmpe publikum og en større interesse. Men vi hænger fast i fortiden, siger hun til B.T.
Den Internationale Cykelunion (UCI) har indført en regel om, at præmiepengene i kvindernes løb skal stige med ti procent om året, men det er ikke nok, mener Cecilie Uttrup Ludwig.
- Hvis vi skal fortsætte den udvikling, går der mange år, før vi opnår noget, der er fair. Lige nu er fordelingen så unfair. Vi skal være tålmodige, Rom blev ikke bygget på en dag. Men det går for langsomt, siger hun til B.T.
Danskeren er i gang med sin anden sæson på det franske hold FDJ.
Hun har i år kørt to løb - Omloop Het Nieuwsblad og Strade Bianche - hvor det er blevet til henholdsvis en 17.- og en 5.-plads.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker