Uventede Uefa-indtægter vender minus til plus i AaB
AaB forventer et positivt resultat for 2015, efter at klubben har fået flere indtægter end ventet fra Uefa.
Uventede indtægter fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) betyder, at fodboldklubben AaB forventer et positivt resultat for regnskabsåret 2015.
Det meddeler klubben på sin hjemmeside.
- Som følge af et større provenu end forventet fra det europæiske fodboldforbund, Uefa, opjusterer Aalborg Boldspilklub A/S forventningerne til årets resultat.
- Således ændres resultatforventningerne for regnskabsåret 2015 fra et resultat på mellem nul og minus fem millioner kroner - som tidligere oplyst 6. november 2015 - til et positivt resultat.
- Dagen har for vores vedkommende budt på glædelig information fra Uefa, men det ændrer ikke på, at vi arbejder målrettet videre og følger den strategiplan, vi har lagt for AaB, siger klubbens administrerende direktør, Stephan Schors.
AaB's egenkapital var 30. september på 92,6 millioner kroner.
Klubben deltog i sidste sæson i Champions League-kvalifikationen, og senere kom AaB videre fra gruppespillet i Europa League.
Den nordjyske klub ligger i øjeblikket nummer to i Alka Superligaen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker