Uventet opkald giver Jan Magnussen 22. Le Mans i træk
Jan Magnussen skal for 22. år i træk køre Le Mans. (Arkivfoto) Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Sportxpress/Ritzau Scanpix
I 11. time har Jan Magnussen fået et sæde i en bil til Le Mans. Han skal køre en Ferrari i GTE Am-klassen.
Han havde egentlig afskrevet muligheden, men et uventet opkald i weekenden gør, at den danske racerkører Jan Magnussen kan fortsætte sin imponerende stime af deltagelser ved 24-timers-løbet Le Mans.
Således sikrede den 47-årige dansker sig i weekenden et sæde hos JMW Motorsport, der stiller til start med en Ferrari i GTE Am-klassen.
- Jeg fik et opkald fra Christian Kuhn (holdets manager, red.), der spurgte, om jeg kunne hjælpe med at køre Le Mans sammen med dem. Mit svar var: "Ja, for helvede", siger Jan Magnussen til autosport.com.
- De to andre kørere er begge nye i Le Mans, så de har brug for én, som kan guide dem.
Det er i den grad en erfaren herre, som de to debutanter kommer til at kunne læne sig op ad.
Når det går løs i midten af september til årets forsinkede udgave af det ikoniske løb, så er det 22. gang i træk, at Magnussen sidder i en af bilerne.
Det har resulteret i fire sejre og yderligere fem podieplaceringer for danskeren, i de respektive klasser han har kørt i.
Årets 24-timers-løb på Le Mans starter 19. september og slutter et døgn senere.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned