Aastrup Jensen vil have DBU til at ændre den omstridte beslutning, som han kalder censur.
- Det er decideret i modstrid med alt, hvad vi står for i Danmark. Vi burde om nogen højne ytringsfriheden.
- Ikke mindst når vi har en turnering, som foregår i en del af Europa, der ikke ligefrem er præget af ytringsfrihed.
- Jeg synes, det er skræmmende, at DBU går ind og laver denne censur overfor spillerne, siger Michael Aastrup Jensen.
Nu vil han tage kontakt til kulturminister Uffe Elbæk (R), for at høre om ministeren også mener, at fodboldforbundet presser censur ned over hovederne på spillerne.
- Jeg synes, han skal tale med store bogstaver over for DBU, så DBU kan forstå, at når man er vores officielle fodboldorganisation, så følger der også et kodeks med om ytringsfrihed.
- Jeg regner stærkt med, at kulturministeren vil tage det op, og at DBU så vil erkende, at de gik for langt, siger Michael Aastrup Jensen.
Markante landsholdsspillere som Nicklas Bendtner, Simon Kjær og Christian Eriksen bruger jævnligt Twitter til at opdatere deres fans om deres gøren og laden, men det vil DBU's kommunikationschef Lars Berendt sætte en stopper for under slutrunden.
Han forklarer, at der er indgået en aftale om, at spillerne nøjes med at kommunikere med omverdenen på de officielle presseseancer.
- Der er så meget kommunikation under et EM, at vi begrænser tidspunkterne til møderne med medierne, siger Berendt til sporten.tv2.dk.
Den aftale kender en af landsholdets mest erfarne spillere, Thomas Sørensen imidlertid ikke noget til. Den Twitter-aktive målmand siger til sporten.tv2.dk, at et forbud er unødvendigt.
- Hvis der slet ikke må siges noget, det ville være ærgerligt. Hvis man ikke kunne videregive en eller anden form for information om, hvad vi går og laver, uden at det selvfølgelig er taktik og så videre, som vi røber, siger Thomas Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde