Alle kørere er af løbsledelsen blevet dikteret til at have regndæk på ved den nye start, men det er ventet, at vejret bliver bedre senere, så der er lagt op til mange dækskift i resten af løbet.
Kørerne genoptager løbet på 10. omgang med McLaren i front i skikkelse af Hamilton og Button.
Den mexicanske Sauber-kører Sergio Perez ligger flot nummer tre, efter at han var en af de første kørere til at tage regndæk på, hvilket hjalp ham godt opad stillingen.
Allerede på syvende omgang kørte en safetycar på banen, og der blev kaldt til midlertidig stop for løbet et par omgange senere.
Forud for afbrydelsen havde de fleste biler - altså dem, der ikke var begyndt løbet på deciderede regnvejrsdæk - været tvunget i pit for at skifte.
Red Bulls Sebastian Vettel akvaplanede ud af banen, men formåede at redde sig ind igen, og det samme var tilfældet for Perez og Bruno Senna (Williams), mens Romain Grosjean (Lotus) kørte helt af banen.
Arrangørerne har efter reglerne fire timer til at sætte løbet i gang igen efter en afbrydelse.
Det store spørgsmål lige nu er, om løbet kan nå at blive gennemført, inden mørket falder ind over Kuala Lumpur.
Mørket er et problem for Formel 1-bilerne, som ikke er udstyret med forlygter.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned