Valencia sejrer og henviser Real til fjerdepladsen
Dani Parejo (tv.) scorede Valencias sidste mål på et straffespark, da Levante blev besejret 3-1 i Primera Division sent søndag aften. Foto: Scanpix/Jose Jordan
Scanpix/Jose Jordan
Levante blev besejret 2-1, og dermed strøg Valencia forbi Real Madrid i Primera Division.
Med en sejr hjemme søndag aften kunne Valencia passere Real Madrid i den bedste spanske række.
Sådan gik det også, da Valencia besejrede Levante 2-1 i Primera Division.
Dermed har Valencia 43 point, hvilket er et point mere end Real Madrid på fjerdepladsen i ligaen, hvor Barcelona tidligere søndag måtte nøjes med 0-0 hjemme mod Getafe.
Barcelona topper med 59 point foran Atlético Madrid, der er syv point efter.
Santi Mina headede Valencia foran 1-0 efter 17 minutter, men føringen holdt kun i et minut.
Så havde Levante udlignet, da Sergio Postigo flugtede bolden i mål.
I anden halvleg bragte Luciano Vietto hjemmeholdet på 2-1 i det 65. minut, og i kampens sidste minut var det så Daniel Parejo, der scorede på et straffespark til slutresultatet 3-1.
Tidligere søndag spillede Celta Vigo hjemme 2-2 mod Espanyol.
Her var Pione Sisto og Daniel Wass med fra start, men med et kvarter igen blev Sisto erstattet af Emre Mor, som hurtigt viste sin berettigelse.
Fem minutter senere tog den tidligere Borussia Dortmund-spiller en dribletur, der endte med, at han sendte bolden ind i feltet, hvor Maximiliano Gomez Gonzalez scorede og bragte Celta Vigo foran 2-1.
Gæsterne fik dog udlignet til slutresultatet, som betyder, at Celta Vigo ligger på ottendepladsen med 32 point.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker