Festen ser efterhånden ud til at være slut for Levante.
Den upåagtede spanske klub tabte for anden weekend i træk i sit blot andet nederlag i sæsonen, da det hjemme blev 0-2 til lokalrivalerne fra Valencia, og Levante ligner ikke længere et hold, som kan lege med i toppen af spansk fodbold.
Til gengæld overtager Valencia pladsen som umiddelbar førsteudfordrer til Real Madrid og Barcelona. Valencia har nu 24 point, og det er samme antal som Barcelona og et enkelt mindre end Real Madrid, som fører ligaen.
De to klubber har dog spillet en kamp færre end Valencia. Real Madrid spiller søndag hjemme mod Osasuna, mens Barcelona skal på besøg hos Athletic Bilbao.
Valencias sejr over Levante blev grundlagt, da Jordi Alba efter en halv time prikkede bolden forbi en fremstormende Levante-keeper, og Tino Costa slog efter pausen sejren fast med et mål direkte på frispark.
Trods nederlaget kan Levante dog glæde sig over, at ingen af de nærmeste konkurrenter fik fuld gevinst lørdag, da både Sevilla og Malaga spillede uafgjort 0-0 på udebane mod henholdsvis Mallorca og Betis.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde