Valenciaspillere udvandrer i protest over racisme
Valencia skriver på Twitter, at Mouctar Diakhaby har været udsat for en racistisk kommentar. (Arkivfoto) Foto: Espa Photo Agency/Ritzau Scanpix
Espa Photo Agency/Ritzau Scanpix
En racistisk kommentar skal være skyld i, at valenciaspillerne valgte at forlade banen i kampen mod Cadiz.
Der udspillede sig noget af et drama, da Valencia og Cadiz stod over for hinanden søndag i den spanske liga.
Efter godt en halv times spil ved stillingen 1-1 valgte valenciaspillerne at forlade banen.
Det skete, efter at Cadiz' Juan Cala og Mouctar Diakhaby fra Valencia kom op at toppes på banen. Kort efter forlod sidstnævnte banen, og resten af holdkammeraterne fulgte efter forsvarsspilleren ned i omklædningsrummet.
Efter ti minutter kom spillerne tilbage på banen, og kampen blev genoptaget. Dog uden Diakhaby, der blev skiftet ud.
Ifølge Valencia var det en racistisk kommentar, der fik spillerne til at forlade banen. Klubben skriver på Twitter, at holdet har holdt et møde og besluttet at fortætte kampen "for klubbens ære".
- Men holdet fordømmer racisme af enhver art, står der.
Det er ifølge klubben Diakhaby selv, der har bedt sine holdkammerater om at gå tilbage på banen.
- Vi tilbyder vores uforbeholdne støtte til Diakhaby. Spilleren, der har været udsat for en racistisk fornærmelse, opfordrede sine holdkammerater til at vende tilbage på banen. Vi støtter dig, Mouctar! Nej til racisme!, skriver Valencia på Twitter.
Daniel Wass startede inde for Valencia, mens Jens Jonsson spillede hele kampen for Cadiz.
Kampen endte 2-1 til Cadiz, da Marcos Mauro scorede sejrsmålet to minutter før tid.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet