Valgren brækkede fingre efter styrt i sæsondebut
Michael Valgren er i gang med sin første sæson hos EF Education-Nippo. (Arkivfoto) Foto: Christian Hartmann/Reuters
Christian Hartmann/Reuters
Et styrt i løbet Etoile de Besseges onsdag resulterede i brækkede fingre for Michael Valgren.
Michael Valgren fik onsdag en rigtig skidt start på 2021-sæsonen og sin tid som rytter hos EF Education-Nippo.
Den danske cykelprofil styrtede således kort før målstregen på 1. etape af det franske løb Etoile de Besseges - Valgrens første løb i år - og brækkede to fingre.
Valgren kørte op i baghjulet på en anden rytter, styrtede og landede på hånden, fortæller den danske sportschef på holdet, Matti Breschel, til TV2 Sporten.
På Instagram skriver Valgren, at han på grund af sin hånds beskaffenhed skal opereres torsdag.
Den 28-årige dansker skiftede inden sæsonen til EF Education-Nippo efter to år hos det sydafrikanske hold Dimension Data, som senere blev til NTT.
Inden da havde karrieren budt på ophold hos blandt andre Tinkoff-Saxo og Astana.
Valgren har ikke vundet et løb siden triumfen i Amstel Gold Race i april 2018.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde