Valgren skal hjælpe Contador til sejr i Paris-Nice
Michael Valgren er eneste dansker på Tinkoff-holdet, der skal hjælpe Alberto Contador til sejr i Paris-Nice.
Det stærke Tinkoff-hold får dansk islæt i skikkelse af Michael Valgren, når cykelsæsonen for alvor bliver skudt i gang med etapeløbet Paris-Nice i denne weekend.
Det russiske hold har Alberto Contador som kaptajn, og spanieren har meldt ud, at han går efter den samlede sejr, som han fik i 2007 og 2010.
Valgren skal være en af Contadors hjælperyttere, som han har været det flere gange tidligere, blandt andet i sidste års Tour de France.
Det tidligere danske hold stiller i det hele taget med et stærkt hold, der blandt andre tæller polakken Rafal Majka.
Ud over Contador, Valgren og Majka består holdet af Robert Kiserlovski, Matteo Tosatto, Yuri Trofimov, Sergio Paulinho og Pawel Poljanski.
Australieren Richie Porte er forsvarende vinder af løbet og stiller også op i 2016-udgaven. Siden sidste sæson er han skiftet fra Team Sky til BMC
Løbet køres fra 6. til 13. marts.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde