Blot 110 kilometer paradekørsel til Madrid adskiller Alejandro Valverde fra at vinde Vuelta a España. Spanieren forsvarede sin førertrøje på lørdagens afsluttende enkeltstart og står dermed til for første gang at sejre i et af de tre store etapeløb, som han har været blandt favoritterne til at vinde de seneste år.
Den 29-årige Caisse d'Epargne-rytter blev noteret for den syvendebedste tid over de kanp 28 kilometer i og omkring Toledo, og det var mere end nok. Valverde havde et forspring inden enkeltstarten på 1,26 minutter til Samuel Sánchez, 1,45 til Ivan Basso og 1,59 til Cadel Evans. Og da han blot tabte få sekunder til konkurrenterne, kunne han glad trille over målstregen med en knyttet højre hånd løftet i jubel.
Ud over Valverde blev dagens store vinder Cadel Evans. Den evigt uheldige australier blev treer på etapen, men fik samtidig taget så meget tid på Ivan Basso, at han overtog løbets samlede tredjeplads efter Valverde og Samuel Sánchez.
Enkeltstarten blev vundet af David Millar.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker