Valverde rejser sig med sejr i San Sebastian
Det er under end en uge siden, at Tour de France sluttede. Og flere af det franske etapeløbs stjerner viste, at formen stadig er helt i top, da det baskiske Pro Tour-løb Clasica Ciclista San Sebastian blev afviklet lørdag.
Især Alejandro Valverde (Movistar) havde gode ben, og han var urørlig på de sidste kilometer i den baskiske by Donostia.
Både Joaquim Rodriguez (Katusha) og Valverde var stærke i slutfasen, da det gik en smule op ad, og de to spanske ryttere gik alene i udbrud.
Valverde, som blot blev nummer fire i Touren, fik slået et lille hul ned til Rodriguez lidt over to kilometer fra mål, og spanieren så sig ikke tilbage på resten af ruten.
Dermed fik Valverde oprejsning efter en skuffende Tour, hvor han ikke formåede at ende på podiet ved søndagens hyldest i Paris.
I spurten blandt forfølgerne var Bauke Mollema (Belkin) hurtigst, og han blev nummer to. Rodriguez endte på tredjepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned