Valverde sprinter sig til etapesejr i Katalonien
Den spanske Movistar-rytter Alejandro Valverde vandt 2. etape af cykelløbet Katalonien Rundt.
Spanieren Alejandro Valverde fra Movistar-holdet krydsede tirsdag målstregen som vinder af 2. etape af cykelløbet Katalonien Rundt.
Den 195,5 kilometer lange etape fra Mataró til Olot sluttede i en spurt, hvor Valverde henviste holdkammeraten og landsmanden Jose Joaquin Rojas til andenpladsen.
På tredjepladsen fulgte schweizeren Martin Elmiger, der kører for IAM Cycling.
I den samlede stilling er Maciej Paterski stadig i front. Polakken, der kører for Pro-Continental-holdet CCC-Sprandi-Polkowice, tog karrierens hidtil største sejr på mandagens indledende etape.
På de næste pladser følger franske Pierre Rolland (Europcar) og belgieren Bart De Clercq (Lotto) - henholdsvis fire og otte sekunder efter.
Tirsdagens vinder, Valverde, ligger nummer fire, 2 minutter og 40 sekunder fra førertrøjen.
Valverde er blandt løbets favoritter til den samlede sejr sammen med Chris Froome (Sky) og Alberto Contador (Tinkoff-Saxo).
Katalonien Rundt slutter på søndag.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet