I forsøget på at få omstødt sit startforbud i italiensk cykelsport har spanieren Alejandro Valverde taget et nyt skridt i kampen mod den italienske olympiske komité, Coni.
I en pressemeddelelse fortæller Valverde, at han har tilbudt at afgive en dna-prøve, så det én gang for alle kan fastslås, om han var kunde hos den spanske dopinglæge Eufemiano Fuentes.
Italienerne hævder at have matchet en blodprøve fra Alejandro Valverde med en dna-profil fra en af de blodposer, der blev fundet i forbindelse med politiets ransagning af Fuentes' klinik.
Det mener Valverde, at en ny blodprøve foretaget i et uafhængigt laboratorium kan modbevise. Og han hævder at have støtte fra både den internationale cykelunion og det internationale antidopingagentur.
- Mens UCI og Wada har godkendt forslaget, har Coni afvist at lade prøven analysere uden for Italien, hedder det ifølge avisen Marca i en pressemeddelelse.
Den internationale sportsdomstol CAS har netop afsluttet høringen i sagen om Valverdes karantæne, og den forventer at have en stillingtagen klar i marts.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet