Van der Poel skal jagte hattrick med ekstra pres på sig
Verdensmester Mathieu van der Poel vandt Flandern Rundt i både 2020 og 2022. Foto: Dirk Waem/Ritzau Scanpix
Mandefaldet til årets Flandern Rundt øger presset på Mathieu van der Poel, men baggrunden ærgrer ham.
Midtugens Dwars door Vlaanderen gjorde et indhug i favoritfeltet til søndagens mytiske cykelmonument Flandern Rundt.
De belgiske stjerner Wout van Aert og Jasper Stuyven er strøget fra startlisten grundet skaderne fra styrtet, mens danske Mads Pedersen, som også var med i styrtet, stiller til start i en lidt forslået udgave.
Det har gjort verdensmester Mathieu van der Poel til manden, som alle kigger efter. Også fordi sidste års vinder, Tadej Pogacar, ikke er med i år.
Som en af verdens bedste ryttere er Van der Poel vant til at leve med konstant pres, men baggrunden for det til årets Flandern Rundt ærgrer ham.
- Det giver mere pres på mine skuldre, og jeg kan altid bedst lide, når de dygtigste ryttere kan køre, siger han ifølge AFP.
- De ryttere (som styrtede i midtugen, red.) har forberedt sig på dette løb i månedsvis. Ingen kan lide at se sådan noget ske.
Der forventes omkring 750.000 tilskuere langs den 270 kilometer lange rute i Flandern. Rytterne skal undervejs forcere 17 hårde bakker og 18 brostensstykker undervejs.
29-årige van der Poel vandt løbet i både 2020 og 2022, mens han i både 2021 og 2023 blev nummer to.
I 2021 blev han spurtbesejret af danske Kasper Asgreen, da de to kom alene til mål sammen.
Flandern Rundt blev kørt første gang i 1913. Det er et af de fem såkaldte monumenter i cykelsporten, som er verdens fem største endagsløb.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet