Van Dijk skal under kniven efter voldsom tackling
Jordan Pickford (i grøn) sendte med sin tackling på Virgil Van Dijk lørdag hollænderen på operationsbordet. Foto: Peter Byrne/Ritzau Scanpix
Peter Byrne/Ritzau Scanpix
Liverpool-forsvareren Virgil van Dijk har pådraget sig en knæskade, der kræver en operation.
Det så ikke godt ud for Virgil van Dijk, da Liverpool-hollænderen lørdag blev nedlagt af Everton-målmand Jordan Pickford kort inde i Liverpool-derbyet.
Søndag skriver Liverpool på sin hjemmeside, at Van Dijk efter tacklingen skal opereres i sit ene knæ.
Liverpool kommer ikke med et bud på, hvornår forsvarskrumtappen potentielt kan være kampdygtig igen.
Van Dijk har udgjort en hjørnesten i Liverpools vej tilbage til toppen af engelsk fodbold.
Hollænderen kom til klubben fra Southampton i januar 2018 for en pris, der angiveligt lød på 75 millioner pund - cirka 615 millioner kroner.
Den 29-årige midtstopper har været på banen fra start i samtlige Liverpools kampe de seneste to sæsoner og bidraget stort til Liverpools Champions League-triumf i 2018/19-sæsonen og klubbens første mesterskab i 30 år i sidste sæson.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde