Van Gaal afviser mesterskabssnak trods føring
Manchester United strøg lørdag til tops i Premier League, men Louis van Gaal vil slet ikke snakke om titel.
Manchester Uniteds seneste mesterskab blev sikret i sæsonen 2012/2013, og siden har afstanden til de seneste års vindere været voldsomt stor.
Lørdag strøg de 20-foldige engelske mestre så til tops i Premier League, da holdet slog Sunderland, samtidig med at lokalrivalerne Manchester City tabte ude mod Tottenham.
Det får måske nogle United-fans til igen at drømme om et mesterskab, men manager Louis van Gaal vil slet ikke begynde at snakke klubben ind i mesterskabsræset.
- Stil mig det spørgsmål igen i maj, lød det tørt fra hollænderen ifølge AFP på pressemødet efter kampen lørdag, da en journalist spurgte til titelchancerne.
- Jeg mener, at Manchester United kan vinde over alle hold, men man har også brug for held, og det havde vi i dag (lørdag, red.).
I næste weekend venter der et svært opgør for Louis van Gaals tropper, når holdet gæster Arsenal på Emirates Stadium i London, men United-manageren tror på en ny triumf.
- Det er et af de sværeste hold at slå, men vi vandt der i sidste sæson, så det er muligt, mener hollænderen.
Han kan glæde sig over, at både Wayne Rooney og Memphis Depay fik åbnet målkontoen i Premier League mod Sunderland, og sammen med kometen Anthony Martial kan Van Gaal råde over et giftigt trekløver til Arsenal-kampen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker