Van Gaal efter pokal-fiasko: Man kan ikke forvente mere
Manchester United Manager Louis van Gaal, tirsdag aften i Milton Keynes. Foto: Nick Potts/PA/POLFOTO
Nick Potts/PA/POLFOTO
Manchester Uniteds manager fortæller, at det tager tid at få hans filosofi ind under huden på spillerne.
Skader og udskiftninger er ifølge Manchester United-manager Louis van Gaal årsagen til tirsdagens pokal-blamage mod Milton Keynes Dons i Capitol One Cup.
Manchester United er ude af pokalturneringen efter et 0-4-nederlag på udebane i anden runde til holdet fra tredjebedste række.
- Det handler om, at vi laver fejl på de forkerte tidspunkter. Vi laver store fejl forud for de mål, de scorer mod os, og dem må man bare ikke lave, siger hollænderen til Sky Sports.
- Man må ikke glemme, at vi har ni skader, og vi spiller med et meget ungt hold. Jeg kunne se, at spillerne gjorde deres bedste, så man kan ikke forvente mere af dem.
I sidste sæson endte Manchester United på en skuffende syvendeplads i Premier League. Louis van Gaal, der er kommet til i sommerpausen for at genrejse holdet, har en opfordring til klubbens mange fans.
- De bliver nødt til at tro på vores filosofi. Vi er i gang med at bygge et hold op, og det kan man ikke gøre på en måned eller på et år.
- Selvfølgelig er det meget skuffende, men jeg håber, at de fortsat tror på klubben og vores filosofi, for det er en filosofi, der kræver tid, siger van Gaal.
Manchester United har også fået en skidt start i Premier League med blot et enkelt point efter de to første spillerunder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned