Van Gaal er utilfreds med ringe pointhøst
Med søndagens 1-1-resultat mod Sunderland sikrede Manchester United sig sæsonens første point i Premier League efter to kampe.
Og manager Louis van Gaal er langt fra tilfreds med udbyttet.
- Spillerne er skuffede, fordi vi havde troet, vi ville vinde i dag (søndag, red.), og alligevel har vi blot ét point, og det er ikke godt nok for Manchester United, lyder det fra den nytiltrådte hollænder ifølge AFP.
United viste langt fra prangende spil mod Sunderland. Det samme var i øvrigt tilfældet i Premier League-premieren mod Swansea, som Manchester-holdet tabte 1-2.
- Jeg kan ikke påstå, at præstationen var bedre end i sidste uge, for vi skabte ikke lige så mange chancer som mod Swansea. Vores pasningsspil er nødt til at blive bedre, for vi gav bolden væk en del i situationer, hvor vi ikke burde gøre det, siger Louis van Gaal.
Han mener, at spillerne har behov for at genvinde selvtillid, hvis holdet skal klare sig bedre.
- Selvtillid betyder så meget. Vi arbejder hårdt på at forbedre os, og hvis vi vinder næste kamp, så vil selvtilliden begynde at komme tilbage, siger manageren.
Manchester United møder Burnley i sin næste kamp i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker