Bayern München blev ikke bare tysk fodboldmester med lørdagens 3-1-udesejr over Hertha Berlin.
Holdet sluttede også Bundesliga-sæsonen af som det mest scorende hold og som holdet med det bedste forsvar.
De to sidste ting glæder især Bayern-træner Louis van Gaal.
- Tallene siger det hele. Det er vigtigt for mig, at vi er bedst i alt i denne sæson. Vi har flest point, men også det bedste angreb og sammen med Schalke det bedste forsvar, siger hollænderen efter Bayerns 22. mesterskab.
Bayern sluttede Bundesliga-sæsonen på 70 point, hvilket var fem mere end Schalke. Begge hold indkasserede blot 31 mål i sæsonens 34 ligakampe.
Med 72 ligamål scorede Bayern én gang mere end Werder Bremen, som sluttede sæsonen af med 1-1 hjemme mod Hamburger SV. Sidstnævnte skabte under lørdagens kamp i Berlin stor glæde hos Louis van Gaal.
- Ja, det er klart. Inden runden var vi bagud på den konto, så selvfølgelig blev jeg meget glad for, at vi overhalede Werder, siger Bayern-træneren, der er i gang med sin debutsæson i den tyske storklub.
Sæsonen kan slutte endnu mere perfekt for Bayern, hvis holdet senere på måneden også vinder den tyske pokalfinale mod Werder Bremen og Champions League-finalen, hvor italienske Inter er modstanderen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde