Van Gaal har fået corona inden møde med Danmark
Louis van Gaal kan ikke være til stede ved Hollands træning de kommende dage, da han er smittet med corona. Foto: Koen Van Weel/Ritzau Scanpix
Koen Van Weel/Ritzau Scanpix
Hollands landstræner er smittet med corona og er gået i isolation på hotellet inden kampen lørdag mod Danmark.
Det er uvist, om Hollands landstræner Louis van Gaal kommer til at sidde på bænken, når Holland på lørdag tager imod Danmark i Amsterdam i en testkamp.
Det Hollandske Fodboldforbund (KNVB) oplyser tirsdag, at van Gaal er blevet testet positiv for coronavirus. Han er nu i isolation på sit hotelværelse.
Indtil van Gaal kan afbryde sin isolation, vil assistenterne Danny Blind, Henk Fraser og Frans Hoek styre de orange tropper.
Holland er ligesom Danmark allerede kvalificeret til VM i Qatar, men lørdagens testkamp - og tirsdagens ditto mod Tyskland - er vigtige for Louis van Gaal.
Mandag fortalte han pressen, at landsholdssamlingen og de to kampe skulle bruges på at implementere et nyt 3-4-3-spilsystem. Det var blandt andet årsagen til, at han havde indkaldt hele 28 spillere til samlingen.
Det er van Gaals eneste mulighed for at arbejde med de nye taktiske justeringer i testkampe, da næste landsholdstermin er i juni, hvor der skal spilles Nations League.
Til september er der igen Nations League-kampe på programmet, og forud for VM til november har holdene kun en uges forberedelse, inden det går løs i Qatar.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde