Van Gaal kritiserer forsvarer for tåbelig udvisning
Chris Smalling forlader banen i Manchester i går - den udvisning skulle han have undgået, mener hans træner. Foto: Jon Super/AP/POLFOTOJon Super/AP/POLFOTO
Manchester United-manager Louis van Gaal langer ud efter Chris Smalling efter udvisningen mod Manchester City.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Manchester United-manager Louis van Gaal er stærkt utilfreds med sin forsvarsspiller Chris Smalling efter søndagens 0-1-nederlag til lokalrivalen Manchester City.
Smalling blev udvist kort før pausen, da han modtog sin anden advarsel for en hasarderet tackling, som van Gaal stempler som "tåbelig".
- En spiller skal kunne kontrollere sin aggressivitet. Når du har en advarsel, skal du klare det på en anden måde.
- Jeg sagde det på forhånd til spillerne: I et derby skal man være varsom. Det andet gule kort var tåbeligt. Man kan ikke gøre, som han gjorde i den situation. Det var ikke særlig smart, siger Louis van Gaal ifølge The Guardian.
Smalling sagde undskyld til holdkammeraterne efter kampen.
Annonce
- Han var meget ydmyg. Man kan bare acceptere det, men det var i mine øjne ikke smart, gentager van Gaal.
Udvisningen faldt, da stillingen endnu var 0-0. Med en mand i undertal blev det for svært for United, der måtte indkassere sæsonens tredje liganederlag efter Sergio Agüeros scoring.
Storklubben har kun samlet 13 point i de første 10 kampe og kan notere den dårligste sæsonstart i 28 år.
Alligevel mener Louis van Gaal, at der er lysere tider på vej.
- Selv om vi var 10 mand, spillede vi bedre i anden halvleg end i første, og det skyldes holdets viljestyrke. Vi skabte mange chancer og kæmpede til det sidste, men City havde en meget stærk målmand.
- Selv om vi har mange skader, spillede vi lige op med Chelsea i sidste weekend, og også mod City var vi tæt på. Men vi skal stadig forbedre os, siger Louis van Gaal.
Chris Smalling forlader banen i Manchester i går - den udvisning skulle han have undgået, mener hans træner. Foto: Jon Super/AP/POLFOTOJon Super/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde