Van Gaal om kritik: Vi var mere intelligente end Chile
Hollands landstræner Louis van Gaal blev efter hollændernes 2-0-sejr over Chile i gruppe B kritiseret for alt spille alt for defensivt af sin chilenske kollega Jorge Sampaoli.
Louis van Gaal er nu ganske godt tilfreds med sin taktik i gruppe B-finalen mandag aften.
- Det mest intelligente hold vandt kampen. Vores kontra-angreb var fremragende. Chile havde nogle chancer før pausen, men det var os, der scorede målene, siger den hollandske landstræner.
- Hvad er offensivt fodbold? Alle hold spiller med det, de har. Hvis jeg havde spillet en 4-3-3-opstilling, så ville Arjen Robben have brugt hele kampen på at jagte Eugenio Mena.
- Jeg satte holdet op til at vinde kampen, og hvis man ser på resultatet, så var det også det, der skete, siger van Gaal.
De to indskiftere Leroy Fer og Memphis Depay scorede målene i den hollandske sejr. Begge scoringer faldt i kampens sidste kvarter.
Holland kunne nøjes med uafgjort i opgøret mod Chile og alligevel slutte på førstepladsen i gruppe B. Hollænderne skal nu møde nummer to fra gruppe A, mens Chile skal op mod gruppe A's bedste hold.
Senere mandag mødes Brasilien-Cameroun og Mexico-Kroatien i gruppe A.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned