Van Garderen-exit knuser BMC-managers podiedrømme
Tejay van Garderen diskuterer situtionen med sin sportsdirektør. Kort efter stod han af. Syg og træt. Foto: Christophe Ena/AP/POLFOTO
Christophe Ena/AP/POLFOTO
Tejay van Garderen stod onsdag af Tour-feltet, og dermed bristede holdets drømme om en podieplads i Paris.
17. etape blev en gigantisk nedtur for BMC-holdet, da holdkaptajn Tejay van Garderen måtte udgå grundet sygdom.
Amerikaneren lå ellers nummer tre i det samlede klassement, og efter flot kørsel i Pyrenæerne drømte holdet om en podieplads i Paris, men de drømme blev knust, da Van Garderen satte sig ind i holdbilen midtvejs på etapen.
- Alle ved, hvad det her betyder for os. Det behøver jeg vel ikke forklare, lyder det fra en ekstremt skuffet BMC-manager, Jim Ochowicz, til Ritzau.
- Det er en kæmpe skuffelse. Vi havde et håb om at komme på podiet.
Med Van Garderen og podiet væk skal holdet nytænke strategien, erkender Ochowicz.
- Vi evaluerer senere, men vi skal helt sikkert ændre vores strategi. Nu har vi ikke noget klassementhåb, men måske skal vi forsøge at få Samuel Sánchez i top-10, lyder det fra BMC-manageren.
BMC kan dog glæde sig over, at holdet allerede har tre etapesejre fra årets Tour.
Rohan Dennis vandt enkeltstarten på 1. etape, holdtidskørslen blev vundet på 9. etape, mens Greg Van Avermaet snuppede 13. etape.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker