NHL-klubben Vancouver Canucks har tilbudt Jannik Hansen en kontrakt for den kommende sæson på 3,7 millioner kroner. Det skriver tv2sport.dk.
Den canadiske klubs kontrakttilbud, der er et såkaldt kvalificeret tilbud, betyder, at Vancouver Canucks bevarer sin førsteret i NHL til at skrive kontrakt med Jannik Hansen.
Den danske landsholdsspiller har nu mulighed for at gå til en såkaldt voldgiftsindstands, hvis han ikke er tilfreds med det beløb, Canucks tilbyder ham.
Selv siger Jannik Hansen, at han ønsker at blive i Vancouver.
- Jeg vil gerne fortsætte i Vancouver næste sæson og arbejde videre på at få en større rolle på holdet, siger Jannik Hansen til tv2sport.dk.
Udsigterne til, at den danske wing kan få en mere betydende rolle på Canucks-holdet næste sæson er blevet noget lysere, efter at NHL-holdet for nyligt skilte sig af med de to wings Michael Grabner og Steve Bernie.
I den seneste sæson - hvor den danske landsholdsspiller missede starten af NHL-grundspillet på grund af en håndskade - nåede Jannik Hansen at spille 47 NHL-kampe, hvor det blev til ni mål og seks assist.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker