Tour de France er traditionelt det tidspunkt på året, hvor cykelryttere får styr på kontrakterne for næste sæson. Og således også danske Brian Vandborg.
Hans kontrakt med italienske Liquigas udløber ved årsskiftet, men han satser på snart at kunne præsentere, hvor han kører næste år, selvom han afviser, at han allerede har skrevet kontrakt med et hold.
- Nej, men jeg tror, at der er styr på det, siger Brian Vandborg.
Han vil ikke ind på, om han regner med at skifte hold.
- Ingen kommentarer.
Brian Vandborg har kørt på Liquigas i halvandet år, og han er nu i gang med sit andet Tour de France for holdet. Han slår fast, at han er glad for at køre på det italienske hold.
Dog vil han ikke blive på holdet for enhver pris, selvom det var italienerne, der lukkede ham ind i den professionelle cykelverden igen, efter at han for et par år siden var blevet kasseret at Team CSC.
- Min nye kontrakt afhænger af penge, varighed og hvor attraktivt holdet er. Så må vi se, hvor det bliver, siger Vandborg.
Sidste år under Touren forlængede han sin oprindelige etårige kontrakt med Liquigas, så det gjaldt et år mere.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker