Vanvittig motorcykelulykke ryster Veloconcept-ryttere
Den danske landevejsmester Alexander Kamp var ikke langt fra at blive del af et kæmpe styrt i International Rhodos Grand Prix. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Van Norde Ernst
Polfoto/Van Norde Ernst
To politimotorcykler kørte frontalt ind i feltet på Rhodos. Det påvirkede Veloconcept-rytterne.
Et grimt uheld skæmmede finalen i cykelløbet International Rhodos Grand Prix, hvor et par ryttere fra det danske kontinentalhold Veloconcept var tæt på at blive involveret.
Både Mark Sehested Pedersen og danmarksmesteren Alexander Kamp sad med i fronten af feltet, da to politimotorcykler kørte frontalt ind i det.
Mark Sehested Pedersen spurtede sig til en tiendeplads, mens Alexander Kamp kom ind som nummer 14 i det chokerede felt.
- Da vi kommer op med bilen og holder der, er det ikke et kønt syn, vi ser. Det er klart, at det kommer til at præge rytterne - særligt Mark og Alexander, der sidder tæt på og ser det, siger Veloconcept-sportsdirektør Daniel Foder i en pressemeddelelse.
Hvordan de to politimotorcykler kunne ende med at køre i modsat retning af feltet og køre frontalt ind i det, står stadig hen i det uvisse.
Ingen af Veloconcept-rytterne blev hevet med i styrtet, men de oplevede det tæt på.
Mark Sehested Pedersen fortæller om den uhyggelige oplevelse til feltet.dk.
- Vi kommer kørende på begge sider af en midterrabat. Da venstresiden er kortest, er størstedelen af feltet i den side.
- Jeg sidder selv i højre side. Pludselig kommer der to politi- eller løbsmotorcykler ud af rundkørslen og rammer venstre side af feltet. De kører frontalt sammen med feltet. Vi kørte 60 kilometer i timen, da det var nedad bakke, siger Mark Sehested Pedersen.
Ifølge Feltet.dk er der ikke efterretninger om ryttere i livsfare, men cykelmediet skriver, at meldingerne lyder på brud på ben og kraveben.
- Daniel Foder sagde, at folk lå og skreg, så det er ikke godt, siger Mark Sehested Pedersen.
Veloconcept deltager også i næste uges Tour of Rhodos, som er et etapeløb på tre dage.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde