Varm FCK-angriber er tvivlsom til brag mod Brøndby
Federico Santander blev omfavnet af holdkammeraterne efter sin scoring til 1-0 mandag aften mod FC Midtjylland. Siden udgik han skadet, og københavnerne tabte 2-3. Foto: Scanpix/Bo Amstrup
Scanpix/Bo Amstrup
Federico Santander har scoret i de seneste fem FCK-kampe, men han er tvivlsom til udekampen i Brøndby.
Når FC Københavns spillere søndag løber på banen til det storkøbenhavnske fodboldderby på udebane mod topholdet Brøndby, kan det blive uden formstærke Federico Santander.
Den fysiske stærke angriber fra Paraguay udgik med en skade efter 57 minutter af mandagens 2-3-nederlag til FC Midtjylland i Alka Superligaen, og det er ikke sikkert, at han når at komme sig inden weekenden.
Det siger FC Københavns manager, Ståle Solbakken, til Ekstra Bladet.
- Han har nogle problemer med anklen og læggen. Jeg ved ikke, om det er noget, der kan ordnes inden næste kamp, siger Ståle Solbakken.
FCK var foran med 2-1, da Santander blev skiftet ud. Angriberen fra Paraguay havde selv scoret FCK's første mål i kampen. Det var femte superligakamp i træk, hvor Santander fandt vej til målet.
I alt har han scoret otte mål i Superligaen i denne sæson. Tallet havde formentlig været højere, hvis han ikke havde siddet ude i tre måneder af efterårssæsonen på grund af en skinnebensskade.
I stedet for Federico Santander spillede 19-årige Jonas Wind den sidste del af mandagens FCK-nederlag.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde