Varm Suarez får landsholdscomeback i muligt Messi-møde
Luis Suarez er udtaget til Uruguays VM-kvalifikationskamp mod Argentina. (Arkivfoto). Foto: Douglas Magno/Ritzau Scanpix
Luis Suarez kan få comeback for Uruguay, når Argentina med Lionel Messi venter i VM-kvalifikationen.
Veteranangriberen Luis Suarez er mandag blevet udtaget til Uruguays landshold for første gang siden sidste års VM i Qatar.
36-årige Suarez viser aktuelt så god form, at Marcelo Bielsa har udtaget ham for første gang som landstræner for Uruguay, der natten til fredag dansk tid skal møde Argentinas verdensmestre i VM-kvalifikationen.
Dermed er der lagt op til et stjernemøde mellem Suarez og Lionel Messi, der var holdkammerater hos FC Barcelona.
Suarez har på det seneste vist blændende form for brasilianske Gremio med 16 mål i 29 kampe.
Så sent som i weekenden scorede han hattrick, da Gremio i en topkamp slog Botafogo med 4-3 på udebane.
På landsholdet er han rekordholder med sine 68 mål foran Edinson Cavani, der har nettet 58 gange.
Netop en skade til Boca Juniors-angriberen Cavani har åbnet op for Suarez' comeback.
Argentina har efter fire runder maksimale 12 point i den sydamerikanske VM-kvalifikation. Uruguay følger sammen med Brasilien lige efter med syv point.
De seks bedste avancerer direkte til VM.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned