Varme angribere sørger for sikker Horsens-sejr over B93
AC Horsens-tilskuerne kunne glæde sig over en hjemmesejr over B93 fredag aften. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Emil Frederiksen og Sebastian Pingel scorede målene for AC Horsens, der vandt 3-0 hjemme over B93.
AC Horsens tog en favoritsejr på 3-0 hjemme over B93 i den næstbedste danske fodboldrække fredag aften.
Angriberen Emil Frederiksen scorede de to første mål for Horsens, mens Sebastian Pingel lavede det tredje og sidste mål.
Begge Horsens-angribere er inde i en god stime i denne sæson og scorer masser af mål for tiden.
Emil Frederiksen slog til første gang efter 27 minutter, hvor han sparkede på mål, og bolden gik i kassen efter en afretning.
Efter 66 minutter øgede Emil Frederiksen til 2-0, inden holdkammeraten Sebastian Pingel chippede bolden ind til slutresultatet 3-0.
Med sejren har Horsens 27 point efter 15 kampe på tredjepladsen. OB topper rækken med 37 point, mens Fredericia er nummer to med 28 point.
OB og Fredericia har spillet en kamp færre og mødes i en indbyrdes topkamp søndag. De to bedste hold rykker op i Superligaen.
Der blev spillet en kamp yderligere i 1. division fredag aften. Her vandt Hillerød 1-0 hjemme over Hvidovre, der er nedrykker fra Superligaen.
Hvidovre er nummer fire i tabellen med 23 point og begynder at få svært ved at blande sig i oprykningskampen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker