Varmen drænede Holger Rune i overraskende nederlag
Holger Runes krop var ikke på toppen, da han mandag tabte i første runde i Adelaide til Yoshihito Nishioka.
Selv om Holger Rune tog første sæt 6-2, så måtte den danske tennisstjerne se sig slået ud i første runde af ATP 250-turneringen i Adelaide.
Yoshihito Nishioka vandt de efterfølgende sæt med 6-4, 6-4, og Holger Runes spil indeholdt langt flere fejl, end han viste i den stærke afslutning på 2022.
Men ifølge danskeren var det problemer med varmen og kroppen, som prægede hans spil mandag.
- Jeg var hårdt ramt af varmen samt træningen her i Australien, og min krop var ikke klar, skriver Holger Rune i en sms til DR Sporten.
Mandagens nederlag får betydning for den 19-årige danskers planer frem mod Australian Open midt på måneden.
- I de kommende uger bliver der ændret en del på de oprindelige planer, så de bliver tilpasset det, jeg har brug for. Jeg er nummer 11 i verden og behøver ikke planlægge efter gode resultater i en ATP 250, skriver han til DR Sporten.
Australian Open indledes 16. januar, og inden da står der endnu en ATP 250-turnering i Auckland på programmet for Holger Rune. Hvis altså ikke de planer ændres.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned